tirsdag den 31. oktober 2017

Økologer roser regeringen for at bane vejen for omlægning

Økologisk Landsforening glæder sig til, at mange nye økologiske kollegaer nu har mulighed for at lægge om til økologi og roser at regeringen og Dansk Folkeparti har sikret 315 mio. kr. til øko-omlægning. Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

mandag den 30. oktober 2017

1000 landmænd omlægger til økologi

Næsten 1000 landmænd står klar til lægge deres gård om til økologi eller udvide deres nuværende økobedrift. I alt er der søgt støtte til et areal på over 41.000 hektar, hvilket svarer til to gange Møn.

I alt skønnes den nye søgning om omlægningsstøtte at bringe det økologiske areal i Danmark op på omkring 10,5 procent af det samlede landbrugsareal.

Læs mere: 1000 landmænd omlægger til økologi | LandbrugsAvisen

lørdag den 28. oktober 2017

Familie på kontanthjælp lever 80 procent økologisk

Du kan få meget økologi på selv et beskedent budget. Det beviser familien Vedel, der lever 80 procent økologisk for under 4.000 kroner om måneden.

Læs mere: Familie på kontanthjælp lever 80 procent økologisk | OrganicToday.dk

torsdag den 26. oktober 2017

Skrabeæg har overhalet buræg i år - Salget af økologiske æg stiger fortsat

Salget af buræg faldt i 2016 med hele 14,5 pct. til 8,93 mio. kg og udgjorde 33,1 pct. af det samlede salg.

Salget af skrabeæg steg med 31,4 pct. til 9,18 mio. kg og udgjorde 34,1 pct. af det samlede salg. Efter at buræg i over 35 år har været den dominerende produktionsmetode, er den således nu nummer to efter skrabeæg. 

Salget af økologiske æg steg med 7,5 pct. til 7,58 mio. kg og udgjorde 28,1 pct. af det samlede salg.

Læs mere: Skrabeæg har overhalet buræg i år | Landbrugsavisen

Husholdningsaffald skal give mere økologi

Hvis økologien skal vokse endnu mere, så skal en større mængde husholdningsaffald fra byerne ud som gødning på de økologiske marker. Det mener Landbrug & Fødevarer, der presser på for at få fat i mere organisk affald fra kommunerne og få etableret flere økologiske biogasanlæg.

Økologer ønsker egen avl og forædling af øko-sorter

Grise, køer og planter, der er avlet til konventionelt brug, egner sig ikke nødvendigvis til økologisk produktion, mener formand.

Kæmper for økoregler, der virker

Økosektionen har fået gjort flere regler smidigere for landmændene. Det gælder f.eks. for honnningproduktion, afhorning af kvæg samt regler for udegående dyr.

Øko-eksport stiger 13-15 procent årligt

Danmarks Statistik har endnu ikke offentliggjort tallene for økologi-eksporten for 2016, men Landbrug & Fødevarer forventer, at den er steget med 13-15 procent til knap 2,3 mia. kr. Og i 2017 forventer de, at den når op på 2,6 mia. kr. Det siger Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer, der fortalte om afsætningen på økologisektionens årsmøde i Skjern torsdag.

onsdag den 25. oktober 2017

Over 1000 kandidater har konkrete øko-mål

Kampagnen ’ØkoValg’ 2017 stormer frem. Mere end 1.000 politiske kandidater til kommunal- og regionsvalget har tilkendegivet, at de har konkrete ambitioner for økologien i Danmark. Det gælder kandidater på tværs af kommuner og partifarver. Vælgere kan nu på et interaktivt Danmarkskort se, hvilke kandidater, der vil fremme den økologiske omlægning. Samtidig viser en ny meningsmåling, at miljø, natur og klima er rykket højt op på vælgernes dagsorden.

søndag den 22. oktober 2017

Maria Gjerding: Myter om økologi skader debatten

KOMMENTAR: Der er mange myter i omløb om økologi. Myter som lever i bedste velgående, selvom de gang på gang er tilbagevist af omfattende forskning og saglige undersøgelser, skriver Maria R. Gjerding (EL).

Natursyn: Drømmen om et madtræ (radioprogram)

Lars og Bettina Westergaard driver en planteskole ved Rynkeby på Fyn med temaet 'Det spiselige landskab'. Her forædler og opformerer Lars Westergaard blandt andet nøddetræer i jagten på det perfekte madtræ. Parret håber på, at hasselnødden igen får en stor betydning i menneskets ernæring.

Hør programmet: Natursyn: Drømmen om et madtræ | P1 | DR

fredag den 20. oktober 2017

TV-debat om et grønnere landbrug

Da DR2's program Debatten rullede henover skærmen torsdag aften, var det med temaet 'Et grønnere landbrug'. Per Kølster, Økologisk Landsforenings formand, deltog i debatten.

Læs mere: okologi.dk/newsroom/2017/10/tv-debat-om-et-groennere-landbrug

tirsdag den 17. oktober 2017

Fynsk bonde bag mirakelmiddel mod knogleskørhed

Michael Mohr Jensen overvejede at give op. Nu er han manden bag et muligt vidundermiddel mod knogleskørhed.

Læs mere:  Fynsk bonde bag mirakelmiddel mod knogleskørhed | Viden | DR

Danmark 100% økologisk mener: Dyrkning  af helbredende afgrøder er et godt eksempel på en af de mange nicher også økologiske landmænd kan og bør bevæge sig ind på.

lørdag den 14. oktober 2017

Ny forskning: Køber du økologisk, hænger det ved

Begynder du at købe økologiske varer, vil du fortsætte med det og endda købe endnu mere økologi. Det gælder i hvert fald for de fleste, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Forskerne har undersøgt knap 10.000 Coop-medlemmers indkøb i knap to år, og det viser sig, at det hænger fast, når man først begynder at købe økologisk, fortæller en af forskerne bag, professor i økonomisk psykologi John Thøgersen.

Læs mere: Ny forskning: Køber du økologisk, hænger det ved | Østjylland | DR

Efter skæld ud til Coop: Økosalget og medlemstallet er skudt i vejret

I de første 11 dage af Øktober-kampagnen er økosalget 24 procent højere end samme måned sidste år. Til sammenligning var økosalget i september 11 procent højere end sidste år.

fredag den 13. oktober 2017

Økologisk korn er en mangelvare

I øjeblikket er mange malkekvægsbesætninger nyomlagt eller under omlægning til økologi, og der er en del økologiske svinebesætninger under etablering. Mange af disse nye økologiske besætninger er ikke selvforsynende med korn.

Den store økobølge ruller ud over Danmark

Salget af økologi i Danmark stiger stærkt til små 14 mia. kroner i år. Axel Månsson, storproducent af økologiske æg og grønsager, udvider igen for at følge med den voksende efterspørgsel, skriver Dagbladet Børsen.